Fertilitetsforløbet

Familietyper

Der findes mange mennesker, par såvel som enlige, som har det til fælles, at de ønsker at blive forældre.
Der findes mange mennesker, par såvel som enlige, som har det til fælles, at de ønsker at blive forældre.
I Danmark tilbydes fertilitetsbehandling til heteroseksuelle par, kvinder, der danner par med andre kvinder samt solokvinder. De forskellige familietyper har forskellige baggrunde for at starte i fertilitetsbehandling, ligesom deres behov varierer.

Forældretyper – hvad er vigtigt at vide for netop dig?

Familier kan antage mange former. Og fertilitetsbehandling tilbydes både par med en kvinde og en mand, par med to kvinder samt enlige kvinder i Danmark. Her kan du læse mere om de forløb, forskellige typer forældre kommer igennem, når de er i fertilitetsbehandling. Hvilke undersøgelser, de skal igennem, hvordan de forløber samt hvilke former for fertilitetsbehandling der kan tilbydes de forskellige familietyper.

Heteropar

Et heteroseksuelt par kan betegnes som ufrivilligt barnløse eller infertile, hvis regelmæssig og ubeskyttet samleje gennem et år ikke har ført til, at kvinden er blevet gravid. Både manden og kvinden skal gennem en undersøgelse i starten af forløbet, før fertilitetsbehandling kan startes op. Og de indledende undersøgelser vil være afgørende for, hvilken type fertilitetsbehandling der tilbydes. 

Kvinder med kvindelig partner

I Danmark er det lovligt for en kvinde, der danner par en anden kvinde, at få fertilitetsbehandling, og to kvinder, der danner par, har ret til fertilitetsbehandling på lige fod med kvinder, som lever i heteroseksuelle forhold. For nogle vil det være tilstrækkeligt at få fertilitetsbehandling i form af insemination med donorsæd, for andre vil der være behov for IVF-behandling. 

Solokvinder

I Danmark er det lovligt for solokvinder at få fertilitetsbehandling, og solokvinder har ret til fertilitetsbehandling for ufrivillig barnløshed på lige fod med kvinder i forhold. For nogle vil det være tilstrækkeligt at få fertilitetsbehandling i form af insemination med donorsæd, for andre vil der, f.eks. på grund af alder, være behov for IVF-behandling.

Om fertilitetsbehandling

Fertilitetsbehandling som fx IVF, ICSI og insemination (IUI) kan hjælpe mange par – heteroseksuelle såvel som kvinder, der danner par med kvinder samt solokvinder til at blive gravide og opbygge en familie. Siden den første baby blev født i 1978 efter fertilitetsbehandling (IVF-behandling) er mere end 9 millioner børn født efter fertilitetsbehandling på verdensplan.2 I Danmark fødes hvert år mere end 6.000 børn takket være fertilitetsbehandling. Det svarer til hvert tiende barn i en fødselsårgang.3

2. European Society of Human Reproduction and Embryology. ART fact sheet. Tilgået juli 2021.
3. Danske ART og IUI behandlinger i 2019. Dansk Fertilitetsselskab. 21 oktober 2020.

Language

Vill du läsa denna webbplats på svenska?

Vil du læse denne hjemmeside på dansk?

Do you want to read this website in English?

Möchten Sie diese Website auf Deutsch lesen?

Artikler og interviews